Følg os på #farveløbetdurup
Gå til Sensommerfestens
|
Tilmeld dig her
Regler og betingelser
Ruterne
Ruterne går gennem meget varieret terræn og de kan være vådt med vand og andet på ruten, alt efter hvilke vejrforhold der har været op til og på dagen. Ruten vil være tydelig markeret med markeringsflag og der vil være 3 farvestationer rundt på ruten, hvor der vil der kastes ud med farvet majsmel, eventuelt musik og vand med vandpistoler. Deltagerne vi få sponsoreret en flaske vand, men det er også muligt at fylde op med vand ved udendørs fodbold på festpladsen. Vi opfordrer løberne til at medbringe egen væske.
Generel information
Forplejning
Deltagerne skal være selvforsynende under hele løbet. Ved mål vil der være væske og frugt. Der er mulighed for at købe øl/vand mv på pladsen. Ligeledes er der mulighed for at købe mad.
Affald/miljø
Løbet foregår i uspoleret natur, derfor har man pligt til at fjerne ALT, hvad man medbringer under løbet. Henkastning af affald, eksempelvis papiret fra energibarer eller lign, kan medføre diskvalifikation!
Værdigenstande
Der vil være mulighed for at aflægge tasker og andet i et område ved start. Dette er dog på eget ansvar.
Parkering
Der vil være mulighed for parkering ved Durup Idræts- og Svømmehal.
Reglerne
- Det er påbudt at bære sin deltager t shirt synligt efter løbsledelsens anvisninger. Hvis man deltager fra en efterskole der er tiltagende ved løbet, må eleverne gerne gøre reklame for sin egen skole med deres skoledragt/outfit.
- Holdet må ikke modtage hjælp udefra - hverken i form af udstyr eller fødevarer/drikkevarer under løbet.
- Deltagerne skal være selvforsynende under hele løbet. Der vil dog være mulighed for at tanke vand omme ved hallens udendørsfodboldbaner.
- Hvis man vælger at udgå, søger man den korteste vej mod mål.
- Man skal hjælpe andre, hvis et uheld eller nogen som helst form for fare skulle opstå. Overtrædelse af denne regel vil medføre diskvalifikation.
- Man må gerne gå med hjælpemidler som stok, rollator, barnevogn, klapvogn og lignende der kan være til gavn for den deltagende. Disse må selvfølgelig gerne være pyntet farverigt op hjemmefra til løbet.
Det skal pointeres at deltagelse i løbet sker på eget ansvar, og løbsledelsen kan ikke drages til ansvar for evt. skader på deltagere og materiel.
Diskvalifikation
- Holdet ikke følger ruten.
- Holdet efterlader affald eller andet.
- Holdet ikke hjælper andre hold i nød.
Arrangøren har ret til at:
- Diskvalificere hold.
- Ændre ruten.
- Aflyse eller udsætte konkurrencen, eksempelvis pga. vejrforhold.
- Afgøre protester efter at have overvejet alle muligheder.
Arrangøren kan ikke holdes ansvarlig for tyveri, bortkomst, beskadigelse el. lign. af deltagernes udstyr. Noter venligst, at du deltager på egen risiko, og at du er ansvarlig for din egen sikkerhed.